Lad mig være ærlig med dig fra starten: det meste af det, du har læst om L193 og bankernes nye ESG-krav, er enten overdrevet eller misforstået. Det er ikke nødvendigvis konsulenternes skyld, og det er ikke bankrådgivernes skyld. Det er et nyt regelsæt, og som med alle nye regelsæt går der et stykke tid før branchen finder den rigtige form.
Jeg er civilingeniør med speciale i energisystemer, og jeg har bygget qlim8 fordi jeg blev træt af at se danske SMV'er enten betale for meget eller blive skræmt for meget af ESG-arbejdet. Begge dele bunder typisk i samme problem: at folk ikke ved præcis, hvad loven kræver, hvad bankerne reelt spørger efter, og hvad der er forskellen på "nice to know" og "must have".
Her er hvad jeg ved i maj 2026, fem måneder efter L193 trådte i kraft.
Hvad L193 reelt siger
L193 er ikke én lov, men en samlelov der ændrer i flere centrale finanslove — herunder lov om finansiel virksomhed §72. Den blev fremsat af Erhvervsministeriet i april 2025 og var oprindeligt sat til at træde i kraft 1. juli 2025. Den endelige ikrafttrædelse blev udskudt til 1. januar 2026, hvor Finanstilsynet samtidig kommunikerede nye bestemmelser om kreditinstitutters styring af ESG-relaterede risici.
Loven gør Danmark til et af de første lande i Europa med klare, bindende krav om at integrere ESG i den finansielle sektors kerneforretning. Reglerne er bygget oven på Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer, der også trådte i kraft i 2026.
Kernen i L193 er simpel: banker, realkreditinstitutter og kapitalforvaltere skal nu identificere, måle og rapportere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i deres risikostyring og kreditvurdering. Det er ikke længere noget, bankerne kan vælge at gøre frivilligt. Det er noget, de skal gøre, og noget, Finanstilsynet vil føre tilsyn med, at de gør.
Bemærk hvad loven ikke siger. Den siger ikke, at danske SMV'er skal lave deres egne ESG-rapporter. Den siger ikke, at SMV'er skal aflevere bestemte typer dokumentation i bestemte formater. Den siger ikke noget om bøder til virksomheder, der ikke kan dokumentere deres klimaaftryk.
Loven er rettet mod den finansielle sektor. Konsekvenserne for SMV'er er indirekte — men de er reelle.
Finanstilsynet vs. Danske Bank: Et varsel om hvor det her er på vej hen
Den 9. september 2025 — tre måneder før L193 trådte i kraft — offentliggjorde Finanstilsynet en redegørelse efter en inspektion af Danske Banks styring af ESG-relaterede kreditrisici. Inspektionen var foretaget i marts og april samme år.
Det handler ikke om en bagatel. Tilsynet pegede på, at banken kun havde indhentet data fra en begrænset del af sin udlånsportefølje, at fokus havde været på de største kunder, og at størstedelen af erhvervsudlånene i praksis ikke fik analyseret væsentlige ESG-forhold. Bankens egne kontroller blev vurderet som utilstrækkelige, fordi de primært byggede på stikprøver og på, om bankens interne ESG-værktøj overhovedet var udfyldt — ikke om indholdet var validt.
Danske Bank fik et påbud om at styrke analyserne på både portefølje- og kundeniveau, herunder for kunders omstillingsplaner og dataindsamling, og om at etablere effektive kreditkontroller på området.
Det her er det, jeg vil bede dig hænge fast i: tilsynet stiller bankerne til ansvar for at have data på de mindre kunder, ikke kun de store. Det betyder, at presset på SMV'erne kommer indirekte gennem bankerne — uanset hvad EU måtte beslutte om CSRD-tærsklerne, og uanset om regeringen vil "trykke på pauseknappen" andre steder i ESG-regelsættet.
Danske Bank har selv kommunikeret, at de for langt de fleste SMV-kunder ikke forventer en stor databyrde, fordi de henter branchedata fra andre kilder. Det er et fair budskab — men det er også et budskab fra én bank, og det betyder ikke, at alle banker har samme tilgang, eller at det vil gælde for alle SMV-segmenter i alle brancher.
Og så er der den nuance, som bankrådgiveren typisk ikke uddyber: branchedata er, definitionsmæssigt, et gennemsnit. Et gennemsnit er kun præcist for en lille gruppe lige omkring midten. For halvdelen af virksomhederne er det for højt, for den anden halvdel for lavt.
Det har en konkret konsekvens. Hvis din virksomhed faktisk har investeret i lavere energiforbrug, en elektrificeret flåde, mere effektive processer eller grønnere indkøb end branchegennemsnittet, så vil banken — i fravær af jeres egne data — kategorisere jer ud fra branchen, ikke ud fra jer. I bliver bedømt som gennemsnittet, ikke som det I reelt er. Den modsatte sag er også sand: hvis I udleder mere end branchen, vurderer banken jer som mindre risikable end I egentlig er, og det er en kortvarig fordel, der ikke holder, når reelle data kommer ind i billedet.
For SMV'er der reelt arbejder med deres bæredygtighed og kunne dokumentere lavere udledning end branchegennemsnittet, betyder det noget konkret. I efterlader penge på bordet ved at lade banken bruge branchedata. Det er ikke nødvendigvis 2 % rentebesparelse i morgen — men det er en konkurrencefordel, der kan dokumenteres over tid, og som typisk indgår i det, bankerne kalder bæredygtighedslinkede lånevilkår, hvor præstation under et benchmark giver bedre rente.
Med andre ord: branchedata fra banken er en bekvem default for både dem og dig. Men egen dokumenteret data er det, der gør, at I står stærkere end gennemsnittet — hvis I altså står stærkere. Og hvis I står stærkere, så lad være med at lade gennemsnittet definere jer.
Hvad bankerne reelt vil spørge dig om
Her bliver det interessant, og det er her, de fleste artikler om L193 bliver upræcise. Det er ikke ét sæt spørgsmål. Det er meget branchespecifikt.
For SMV'er i lav-eksponerede brancher — serviceydelser, rådgivning, mindre handel, en del kontoraktivitet — vil bankerne typisk nøjes med branchedata og måske en kort dialog ved næste statussamtale. Du vil opleve, at de spørger til energiforbrug og måske til transportflåde, men der vil sjældent være krav om en formel ESG-rapport for at få din kassekredit fornyet.
For SMV'er i højt eksponerede brancher er billedet et andet. Katrine Ziska, fagansvarlig for bæredygtighed i Jyske Bank Erhverv, har offentligt nævnt landbrug, transport, energi og industri som de fire brancher med højest udledning relativt til øvrige, og som derfor får mest opmærksomhed. Hvis din virksomhed driver transportflåde, byggeri og anlæg, fødevareproduktion, energi, eller landbrug, så regn med at få konkrete dataspørgsmål — ikke om to år, men ved næste eller næstnæste bankmøde.
De spørgsmål, jeg ser bankerne typisk stille SMV-kunder, kan grupperes:
På klimasiden: Hvor stort er jeres energiforbrug? Hvilken type? Har I lavet et CO₂-regnskab? Har I planer for reduktion? Hvad er jeres eksponering mod fysiske klimarisici (oversvømmelse, tørke), og mod omstillingsrisici (regulering, kundepreferencer)?
På værdikædesiden: Stiller jeres største kunder ESG-krav til jer? Stiller I selv krav til jeres leverandører? Hvilken andel af jeres omsætning kommer fra kunder, der selv er CSRD-omfattet?
På governance-siden: Hvem i ledelsen har ansvar for bæredygtighedsarbejdet? Er der politikker for ansvarlig forretningsadfærd? Hvordan håndterer I medarbejderforhold?
Det er ikke en udtømmende liste, og det er ikke spørgsmål, du behøver besvare med 30 sider af dokumentation. Men det er den slags spørgsmål, du bør have konkrete, dokumenterede svar på, før du sætter dig til bankmødet.
VSME som det fælles sprog
Når jeg taler med revisorer og bankrådgivere om, hvilket format dokumentationen bør have, peger næsten alle på samme standard: VSME — Voluntary Sustainability Reporting Standard for SMEs.
VSME er udviklet af EFRAG, den europæiske organisation der står bag de officielle bæredygtighedsstandarder (ESRS). Den er bygget specifikt til små og mellemstore virksomheder som et tilgængeligt alternativ til den tunge CSRD-rapportering.
Standarden er delt op i to moduler: Basis og Comprehensive. Basis-modulet er bagudskuende og fokuserer på, hvad I faktisk har gjort — energiforbrug, drivhusgasemissioner i Scope 1, 2 og 3, vandforbrug, affald, basale sociale forhold. Comprehensive-modulet bygger ovenpå med en strategisk dimension: politikker, handlinger og målsætninger (PAT — Policies, Actions, Targets).
For de fleste SMV-bankmøder er VSME Basis nok. Bankerne har konvergeret om det, og store revisionshuse — Beierholm, BDO og andre — kalder det "adgangsbilletten" for SMV-kunder, der vil sikre kapitaladgang på fornuftige vilkår.
VSME-skabelonen leveres af EFRAG som et Excel-dokument. Det er bevidst, og det er vigtigt. Excel-formatet kan maskinaflæses af bankernes systemer, hvilket betyder, at de kan trække jeres data direkte ind i deres egne kreditmodeller uden manuel indtastning. Hvis du leverer din ESG-dokumentation som en pæn PDF i et hjemmelavet design, er der en god chance for, at bankrådgiveren skal indtaste tallene i hånden — eller at dokumentationen overhovedet ikke kommer ind i kreditmodellen.
Det er sådan en lille teknisk detalje, som ingen fortæller dig, indtil du har spildt 20 timer på den forkerte ting.
De tre veje til klar dokumentation
Når jeg taler med danske SMV-ejere, der står overfor det første ESG-bankmøde, lander samtalen næsten altid på samme tre veje. Lad mig være ærlig om hvad hver af dem reelt indebærer.
Vej 1: Hyr en konsulent
En dygtig bæredygtighedskonsulent koster typisk mellem 1.200 og 1.800 kroner i timen, og et komplet VSME Basis-regnskab tager erfaringsmæssigt 30-50 konsulenttimer for en mellemstor SMV. Det giver en regning på 36.000-90.000 kroner for ét regnskab.
Det er mange penge, men jeg vil ikke pege fingre ad konsulenterne. Jeg har samarbejdet med flere danske bæredygtighedskonsulenter, og jeg har stor respekt for deres arbejde. Det de leverer er reel værdi — særligt på de områder, hvor menneskelig dømmekraft og strategisk rådgivning er afgørende: at vurdere dobbeltvæsentlighed, at lægge en reduktionsstrategi der passer til netop jeres forretning, at fortolke regulatorisk nuance, at hjælpe jer gennem et bankmøde med en konkret historie om jeres omstillingsplan. Det er svært at automatisere god dømmekraft, og det burde man heller ikke prøve på.
Det konsulenter ofte ikke skal bruges på, er det manuelle dataindsamlingsarbejde — at sidde og finde fakturaer, finde emissionsfaktorer, og indtaste dem i et regneark. Det er det, jeg kalder rugbrødsarbejdet. Det er ikke konsulentens kompetenceområde, og det er ikke det, du betaler 1.500 kr i timen for. Det er et tegn på, at processen er forkert designet, hvis du gør det.
Vej 2: Gør-det-selv i Excel
Gratis, hvis du regner med 0 kroner i timeløn. Men du skal regne med, at en direktør eller bogholder bruger 3-6 uger på at samle bilag, slå emissionsfaktorer op manuelt, bygge en model, tjekke for fejl, og strukturere alt i den rigtige form. Det er en reel intern omkostning, der ofte er højere end konsulentregningen, og som derudover producerer et statisk regnskab, der er forældet den dag, det er færdigt. Næste år skal øvelsen laves igen — og det viser sig, at folk har glemt, hvilke valg de traf første gang.
Vej 3: Brug software
Det er den vej, jeg har bygget qlim8 til. Ideen er enkel: dataindsamling, kategorisering, beregning og rapport-eksport er en computer-opgave, ikke en menneske-opgave. Hvis software kan trække fakturaerne direkte fra dit regnskabssystem, kategorisere dem ved hjælp af AI, slå emissionsfaktorer op i et opdateret katalog og bygge en VSME-rapport — hvorfor skulle et menneske gøre det manuelt?
Det er ikke et angreb på konsulenterne. Det er en arbejdsdeling: lad softwaren tage rugbrødsarbejdet, og brug konsulenten på det, hvor menneskelig dømmekraft reelt skaber værdi. Mange af de bedste konsulentforhold jeg ser, bruger software i baggrunden og fokuserer deres timer på strategi og rådgivning. Det er den moderne tilgang, og den er bedst for begge parter.
Hvad du faktisk skal kunne dokumentere
Lad mig være konkret om, hvad jeg mener, en bankklar ESG-dokumentation faktisk skal indeholde. Det her bygger på min egen erfaring med at bygge qlim8, og på de samtaler jeg har haft med revisorer og bankrådgivere over de sidste to år.
For det første: dine tal skal være sporbare. Hvis bankrådgiveren — eller mere sandsynligt: din revisor på vej til bankmødet — peger på et tal og spørger "hvor kommer det fra?", skal du kunne svare med konkrete fakturaer eller målinger, og du skal kunne vise hvilken emissionsfaktor der er brugt og hvor den kommer fra. Det er det, vi i qlim8 har bygget som et immutable audit trail. Hver beregning har et unikt ID, og du kan klikke fra det samlede tal ned til de enkelte poster. Det er ikke en feature, det er en grundforventning. Hvis din metode ikke kan det, har du et problem næste gang banken eller revisoren spørger.
For det andet: dine emissionsfaktorer skal være validerede og opdaterede. Klimakompasset opdateres af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen årligt. Eldeklarationerne fra Eloverblik (Energinet) opdateres løbende. EXIOBASE og de internationale EPD-databaser opdateres efter andre kadence. Det er meget vanskeligt at holde et Excel-ark synkroniseret med det. Det er en af de mest reelle fordele ved at have data i en specialiseret platform — opdateringen sker, uden at du skal gøre noget.
For det tredje: dit datakvalitetsbillede skal være ærligt. I qlim8 viser vi en datakvalitetsscore øverst på dashboardet, og på forsiden af hver PDF-rapport. Den er bygget på et pointsystem: LCA og produkt-PCF får 5 point, EPD'er får 4, fysiske enheder med en konkret emissionsfaktor får 3, spend-baserede estimater får 1, og manuelt valg af kategori under 5% confidence trækker fra. Det er vægtet efter virksomhedens samlede udledning. Det er ikke marketing, det er et tal. Min holdning er, at virksomhederne skal bære deres fejl som en rustning — ærligheden er deres skjold. Når banken kan se, at I selv er transparente om jeres datakvalitet, bygger I tillid, ikke modsat.
For det fjerde: din rapport skal være i et format, banken kan bruge. Det betyder VSME-skabelonen fra EFRAG. Helst i Excel-format hvor de kan trække data ud automatisk. PDF-rapporter kan supplere, men ikke erstatte, det maskinlæsbare format.
Det er det. Det er ikke raketvidenskab, men det er heller ikke noget, du klarer på en eftermiddag, hvis du starter fra bunden i Excel.
Hvad du kan gøre nu
Hvis du er ejer-leder af en dansk SMV, der står overfor sin første ESG-samtale med banken, er her hvad jeg vil anbefale dig at gøre i den næste måned.
Tag et møde med din bankrådgiver, før hun spørger først. Spørg konkret: "Hvilke ESG-data vil I have fra os til næste statussamtale? I hvilket format? Hvilken bredde og dybde?" De fleste bankrådgivere vil sætte stor pris på, at du er proaktiv, og du undgår at blive overrasket. Du finder også typisk ud af, at de er mindre præcise om kravene, end markedsføringsmaterialet fra konsulenterne antyder. Det er meget afslørende.
Få overblik over dine basale data. El- og varmeforbrug, brændstof til køretøjer, de største indkøbskategorier, transport- og forretningsrejser. Du behøver ikke beregne klimaaftrykket endnu — du skal bare vide, hvilke data der findes, og hvor de findes. Hvis det meste ligger i dit regnskabssystem (Dinero, e-conomic, Billy) og på din elregning, er du allerede 80% i mål med dataindsamlingen.
Vælg din vej bevidst — konsulent, gør-det-selv, eller software. Vær ærlig om hvilken vej der reelt passer til jer. Er der nogen i organisationen, der har tid og lyst til at lave et Excel-ark om året? Har I en konsulent, I allerede betaler for at lave andre ting, der kan udvide til ESG? Eller skal det her bare køre i baggrunden uden at fylde i hverdagen?
Start med VSME Basis. Sigt på at have en baseline klar. Det udvidede Comprehensive-modul med reduktionsstrategi og målsætninger er der ingen grund til at starte med — bygges ovenpå senere, når banken eller en stor kunde beder om det.
Og hvis du vælger software-vejen og overvejer qlim8, er det altid muligt at logge ind i vores eksempelmiljø og prøve hele platformen uden at tilkoble dit regnskab eller bruge et kreditkort. Det er bygget netop til den situation, hvor du gerne vil se hvad du går ind i, før du beslutter dig.
Det her er ikke en krise. Men det forsvinder ikke.
Min ærlige vurdering, efter at have arbejdet med ESG-værktøjer og SMV-virkelighed i flere år: L193 og bankernes nye praksis er ikke en kortvarig modebølge eller en bureaukratisk byrde, der bliver rullet tilbage. Det er en permanent strukturændring i hvordan kredit gives og kreditrisiko vurderes i Danmark.
Det er heller ikke en krise. De fleste SMV'er kommer til at klare sig fint. Bankerne har generelt en pragmatisk tilgang, og Finanstilsynet har — i hvert fald foreløbigt — fokuseret på, at bankerne har styr på risikostyringen, ikke på at straffe SMV'er for at mangle data.
Men det betyder, at det at have ordentlig dokumentation går fra at være en konkurrencefordel til at være et basiskrav. Og det betyder, at SMV'er, der venter med at få styr på det, og som sidder med fragmenterede data spredt over fakturaer og Excel-ark, kommer til at bruge urimeligt meget tid og energi på det, når banken eller den store kunde stiller spørgsmålet.
Min anbefaling er simpel: byg en proces, ikke et projekt. Du vil ikke kun aflevere en rapport til banken én gang. Du vil aflevere den hvert år, og du vil supplere den med stadig flere data, efterhånden som kravene udvikler sig. Vælg en metode, der ikke gør det til en månedlang øvelse hvert år. Hvad enten det er software, en god konsulent du arbejder med løbende, eller et kombineret setup — vælg noget, du kan leve med over tid.
Den ESG-dokumentation, der bliver bedst i Danmark de næste fem år, kommer ikke fra de virksomheder, der gør det dyrest. Den kommer fra dem, der gør det mest konsekvent.
Og den ærlighed, du dokumenterer i dine data, er præcis den ærlighed, der gør, at både banken, kunderne og din egen ledelse kan stole på det, du leverer. Det er ikke en feature. Det er pointen.