Fra klimaregnskab til en plan, du kan følge

Basisåret, også kaldet baseline, er det år, målet måles imod. GHG-protokollen anbefaler et år med pålidelige data, og at basisåret regnes om, hvis virksomheden ændrer sig væsentligt, fx ved opkøb eller frasalg, eller hvis beregningsmetoden ændres.

I qlim8 skal basisåret være et helt regnskabsår med data i det, målet dækker. Har virksomheden et regnskabsår, der ikke følger kalenderåret, følger målet det, så tallene er de samme som i VSME-rapporten. Det første år med et komplet klimaregnskab er ofte et godt udgangspunkt.

Når målet er sat, ligger basisværdien fast. qlim8 regner basisåret igen på dine nuværende tal og giver besked, hvis det afviger med mere end 5 %, fx efter en opdateret emissionsfaktor eller sene fakturaer. Så kan du genberegne basisåret, og målet flytter med, så den aftalte reduktion står fast. Genberegningen kræver en begrundelse, som gemmes i revisionssporet. Tal med din revisor, før du ændrer et basisår, du har rapporteret på.

Et kategorimål gælder en enkelt kilde i Scope 1 eller 2, fx diesel eller el. Et mål for Scope 1 og 2 samler dem begge og er det, der kommer med i VSME-rapporten. Et intensitetsmål måler udledningen pr. million kroner i omsætning (nominelt) eller pr. fuldtidsansat, så du kan se, om du reducerer, selv om virksomheden vokser. Omsætningen hentes fra dit regnskabsprogram, hvis det er forbundet, ellers skriver du den selv. Antal fuldtidsansatte kommer fra lønsystemet eller indtastes.

Ændrer udledningen sig fra ét år til det næste, deler qlim8 ændringen op for et intensitetsmål: hvor meget skyldes vækst eller lavere aktivitet, og hvor meget skyldes højere eller lavere udledning pr. enhed.

Scope 3-kategorier kan få et mål, når mindst 80 % af udledningen i basisåret bygger på målte mængder eller leverandørdata og ikke på indkøbsbeløb. Er en kategori ikke med, viser qlim8 andelen og hvorfor.

Målene følger den lokationsbaserede metode, hvor strømmens udledning er det danske nets gennemsnit og ikke din elaftale. Køb af grøn strøm og oprindelsesgarantier flytter derfor ikke et mål. Det gør lavere forbrug og et renere elnet.

Har du et markedsbaseret tal for Scope 2, kan det stadig stå i VSME-rapporten ved siden af.

Brændstof, som virksomheden selv køber til sine køretøjer, tæller i Scope 1. Lader du elbilerne på dine egne målere, flytter udledningen over i Scope 2.

Strømmen hentes fra Eloverblik pr. målepunkt, og det er hele målepunktets forbrug, der indgår. En ladestander skilles altså ikke ud for sig.

I planen skriver du selv dit skøn over effekten ind, og en rådgiver kan hjælpe med at vurdere et skifte fra diesel til el.

Planlagt effekt er dit eget skøn, regnet på dit eget klimaregnskab. Den står for sig, ved siden af den faktiske reduktion, og trækkes aldrig fra de faktiske tal. Først når et tiltag virker, viser det sig i dit klimaregnskab og på kurven.

To tiltag på samme kategori fjerner tilsammen aldrig mere end 100 % af den. Et tiltag, der allerede er gennemført i det seneste hele år, ligger i tallene og tælles ikke en gang til, og et tiltag, der gennemføres midt i året, tæller kun resten af sin effekt. Effekten kan også vokse jævnt over flere år.

Bragboard viser milepælene og de nåede mål, mens den offentlige profil med Brag Board-badge er til omverdenen, fx kunder i et udbud.

Fremskrivningen viser, hvad udledningen bliver, hvis du ikke gør mere. Den er flad, medmindre du lader en kategori følge omsætningen eller antallet af medarbejdere og angiver en årlig vækst. Elforbrugets udledning følger Energistyrelsens fremskrevne el-emissionsfaktor (KF25), og fjernvarme holdes uændret.

Planlinjen er fremskrivningen minus de planlagte tiltag, og afstanden til målet vises som "Mangler en plan". Fremskrivningen er en prognose og ikke en måling, og den indgår aldrig i opgørelsen, i rapporterne eller i målets fremdrift. Metoden står på /metodologi.

VSME-standarden spørger virksomheder i brancher med stor klimapåvirkning, om de har en omstillingsplan. Det gælder blandt andet landbrug, industri, byggeri, handel, transport og ejendomme. Angiv din branchekode, så viser qlim8 planen, hvis den er relevant for dig.

Planen samler de tiltag, der har reduktionspotentiale, med investering (CapEx), driftsomkostning (OpEx) og delmål for hvert år langs den lige linje fra basisåret til målet.

Et reduktionsmål er destinationen: hvor meget udledningen skal ned fra et basisår til et målår. Et tiltag er en konkret handling, fx at skifte en gaskedel ud med en varmepumpe. I qlim8 knytter du tiltag til et mål, så deres planlagte effekt står ud for målet. Den planlagte effekt er dit eget skøn og trækkes aldrig fra de faktiske tal.

Vælg et helt år med et pålideligt og komplet klimaregnskab. GHG-protokollen anbefaler at regne basisåret om ved væsentlige ændringer, fx opkøb, frasalg eller en ny beregningsmetode. Er du i tvivl, så aftal valget med din revisor.

Du skriver tiltaget ind selv: hvilken kategori i klimaregnskabet det berører, hvor meget du forventer, at det giver, hvornår det starter og slutter, og gerne investering og driftsomkostning. Effekten er dit eget skøn. Vi anbefaler at få en rådgiver med, men det er ikke et krav.

Nej. Et tiltag knyttes til de mål, det berører, og dets kategori skal ligge i målet. Så står den planlagte effekt ud for målet, adskilt fra den faktiske reduktion. Selve målet flytter sig først, når reduktionen viser sig i dit klimaregnskab.

Nej. Du vælger selv mål og tiltag, og qlim8 regner på dit eget klimaregnskab ud fra kilder, du kan læse. Ingen AI sætter en plan sammen for dig.

Nej. Målene følger den lokationsbaserede metode, hvor strømmens udledning er det danske nets gennemsnit. Køb af grøn strøm og oprindelsesgarantier flytter derfor ikke et mål. Lavere forbrug og et renere elnet gør.

Lades bilerne på virksomhedens egne målere, tæller strømmen i Scope 2. qlim8 henter elforbruget fra Eloverblik og opgør det både lokationsbaseret, time for time, og markedsbaseret, og en grøn elaftale med oprindelsesgaranti kan registreres. Det er hele målepunktets forbrug, der indgår.

Det er en fremskrivning af, hvad udledningen bliver, hvis du ikke gør mere. Den bruger Energistyrelsens fremskrevne elfaktor og er usikker, fordi den forudsætter, at der ikke kommer nye politiske tiltag. Den er ikke en måling og indgår aldrig i opgørelsen eller rapporterne. Se metoden på /metodologi.

Bragboard viser milepælene og de nåede mål fra dine reduktionsmål. Vil du vise dit arbejde udadtil, findes der også en offentlig profil med Brag Board-badge.

Nej, funktionerne hører til forskellige pakker. Hvad hver pakke indeholder, står altid på /priser.